Efterbehandling — fra råt print til færdigt produkt

Et FDM-emne har synlige lag og skal have materiale på — spartel og primer — før det kan blive glat. Et SLA-emne er glat fra starten, men klæbende af uhærdet harpiks: det skal vaskes i isopropanol, tørres og efterhærdes under UV, før materialet har sine endelige egenskaber. To helt forskellige udgangspunkter.

Supportmærkerne opfører sig også forskelligt. FDM-support efterlader ru partier på nedadvendte flader, som pudses. SLA-support sidder i små punkter, der pudses individuelt — mere pillearbejde, men mindre materiale at fjerne. På figurer med mange supportpunkter er det ofte den største post i finishen.

Konsekvensen for dig er, at finishprisen ikke kan sammenlignes direkte mellem de to. Et SLA-emne er tættere på færdigt fra printeren, men den obligatoriske vask og efterhærdning betyder, at der aldrig er "ingen efterbehandling" på resin.

Én ting er ét flot emne — noget andet er 200 ens: faste procestrin pr. ordre, samme kornstørrelser, samme lakbatch, ophængning der giver ens lag, og stikprøvekontrol mod masteren. Serien dokumenteres, så genbestillingen rammer samme finish.

Det er håndværk sat i system — og grunden til, at kunder tør sætte vores finish direkte i butikken.

Fikstur er nøglen i serie. Skal 200 emner males ens, holdes de i samme position, i samme afstand, med samme antal strøg — en fikstur, der koster en times arbejde, sparer flere timer og gør resultatet ensartet på en måde, håndholdt arbejde ikke kan.

Efterbehandling kan meget, men ikke alt: dybe lag-riller i store flader kræver spartel (tid), transparente emner kan ikke males klare igen, og PLA tåler ikke kemisk glatning. Nogle gange er svaret et andet print (SLA, anden orientering) frem for mere finish — dét regner vi ærligt på, før du betaler for timer.

Send emnet eller filen: anbefalingen koster ikke noget.

Og det ærligste: efterbehandling kan ikke redde et dårligt printet emne. Er vægtykkelsen forkert, eller er delen printet i den forkerte orientering, bliver den ikke stærkere af maling. Vi siger til og printer om, i stedet for at male over problemet.

Efterbehandling afregnes efter arbejdstid, ikke efter emnets størrelse. Det overrasker nogle: et lille emne med mange fordybninger kan tage længere tid at slibe og male end et stort, glat. Derfor beder vi altid om at se filen eller emnet, før vi giver pris på finish.

Som pejlemærke: et emne, der skal fra print til malet og lakeret, lægger typisk 1–4 dage til leveringstiden og en pris i samme størrelsesorden som printet selv. Serier bliver markant billigere pr. stk., fordi fikstur og opsætning kun laves én gang.

Hærdetider kan vi ikke forhandle om — primer skal tørre, 2K-lak skal hærde, epoxy skal sætte sig. Det er fysik, og vi lover ikke hurtigere, end materialet tillader. Har du en hård deadline, siger vi det med det samme, hvis finishen ikke kan nås.

Efterbehandling er ikke kun for 3D-print. Laserskåret akryl har en blank kant fra skæringen, men træ og MDF får en mørk, forkullet kant, som ofte skal pudses, forsegles eller males — særligt på indvendige konturer, hvor slibning er umulig, laver vi det med primer og maling i stedet.

UV-printede emner kan lakeres for at beskytte trykket mod slid og UV, hvilket forlænger levetiden på skilte og paneler fra måneder til år udendørs. Og et laserskåret emne kan sandblæses før UV-print, så blækket får bedre vedhæftning.

Fordelen ved at have alle processer i samme hus er netop disse kombinationer: skåret, printet, malet og monteret uden at emnet forlader Varde. Det er både hurtigere og betyder, at ansvaret for det færdige resultat ligger ét sted.

Til serier af mindre emner bruger vi vibrationspudsning: emnerne lægges i en tromle med et slibemedium, der arbejder mod overfladen, mens tromlen vibrerer. Alle emner behandles samtidig og ens — det er langt hurtigere end at pudse hundrede emner i hånden, og resultatet er mere ensartet.

Metoden afrunder kanter en anelse, hvilket er en fordel på emner, der skal håndteres, og et problem på emner med skarpe funktionsflader. Vi vurderer geometrien først: er der fine detaljer eller pasningsflader, der ikke må ændres, laver vi det i hånden i stedet.

For serier over cirka halvtreds emner er massefinish typisk både billigere og mere ensartet end håndarbejde. Under det er opsætningen ikke tjent hjem, og vi pudser manuelt — det siger vi, når vi regner serien igennem.

Nogle trin er lette at gøre selv: fjerne support på simple emner, pudse en synlig flade med sandpapir, sprøjte et lag spraymaling fra byggemarkedet. Skal emnet bruges internt eller til en hurtig prøve, er det ofte helt fint, og vi siger det gerne, selvom det betyder mindre arbejde til os.

Det, der sjældent er værd at gøre selv, er det, hvor fejl bliver dyre: kemisk glatning kræver kontrolleret damp og udsugning, 2K-lak kræver værnemidler og kabine, og farvematch kræver referenceprøver og erfaring. Går det galt, skal emnet ofte printes om — og så er besparelsen væk.

Vi leverer også gerne emner klar til din egen finish: primede men umalede, eller pudsede men ulakerede. Fortæl, hvor du vil overtage, så aftaler vi snitfladen — det er en almindelig måde at arbejde sammen på med kunder, der selv har en malerafdeling.